Femern Bælt – Jernbaneanlæg

Kreditering: Femern A/S

Femern Bælt-forbindelsen er Danmarkshistoriens største anlægsbyggeri og bliver en port til Europa, der giver pendlere og passagerer en moderne jernbane med hurtigere og klimavenlige tog.
 
Anlægsprojektet omfatter, at Ringsted-Femern Banen bliver opgraderet til 200 km/t for passagertog fra de nuværende henholdsvis 160 km/t og 120 km/t. Banen bliver samtidig elektrificeret hele vejen fra Ringsted til Holeby, og som resten af de danske jernbaner får banen et nyt signalsystem, som skal sikre en bedre rettidighed. Projektet indeholder også et ekstra spor langs den eksisterende bane mellem Vordingborg og den sydlige del af Holeby, hvor banen kobles på den faste forbindelse over Femern Bælt.
 

Klik her for at læse mere om projektet på Banedanmarks hjemmeside

Klik her for at læse mere om Femern Bælt – Tunnel og landanlæg

Kilde: bane.dk

Hvad skal der eksproprieres til?

Anlæg af Femern Bælt – jernbaneanlæg følger af lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.
Projektet er således bestemt ved anlægslov, og ekspropriationskommissionen har ved sin behandling af projektet taget udgangspunkt i de rammer for projektet, som anlægsloven fastlægger.

Kommissionen har foretaget besigtigelse af projektet. Ekspropriation af de nødvendige arealer og rettigheder er også foretaget.

Det kan evt. blive aktuelt at behandle erstatningskrav vedrørende forhold, som ikke er behandlet af kommissionen i forbindelse med ekspropriationsforretningerne, jf. § 21 i ekspropriationsprocesloven. Det kan f.eks. være nabogener.

Hvis du har spørgsmål vedr. anlægget, kan du kontakte anlægsmyndigheden:

info@femern.dkTlf: +45 33 41 44 62

https://komoe.dk/forhandlingsprotokol-fra-moedet-den-1-september-2021/,https://komoe.dk/vej-anlaeg/