Besigtigelsesforretning

En besigtigelsesforretning er første led i en ekspropriation. En ekspropriation er når staten erhverver ejendomsretten, pålægger indskrænkninger i ejerens råderet eller foretager begrænsninger i rettigheder.

Ved en besigtigelsesforretning kommer en ekspropriationskommission ud og besigtiger omgivelserne, hvor anlægsmyndigheden vil placere et nyt eller ændre et eksisterende anlæg. En besigtigelsesforretning starter typisk med et offentligt møde (ofte i det lokale forsamlingshus, idrætscenter eller lignende) efterfulgt af en besigtigelse af de fysiske omgivelser. Lodsejere, brugere og borgere kan ved forretningen stille spørgsmål til kommissionen og anlægsmyndigheden. De kan også komme med ændringsforslag og indvendinger mod det projekterede anlæg over for kommissionen. Efter besigtigelsesforretningen beslutter kommissionen, om anlægsmyndighedens projekt kan godkendes. 

I nogle tilfælde er anlæggets overordnede placering og flere detaljer vedr. anlægget allerede besluttet inden besigtigelsesforretningen. Det er f.eks. tilfældet, når Folketinget har vedtaget en anlægslov. I det tilfælde er kommissionen bundet af de rammer der er fastlagt med anlægsloven og bemærkninger til loven.

Ved en besigtigelsesforretning indkaldes berørte lodsejere, brugere, anlægsmyndighed, en repræsentant for kommunen og fem kommissionsmedlemmer med 4 ugers varsel. Endvidere deltager den ledende landinspektør og en juridisk sekretær. Interesserede borgere kan også deltage ved en besigtigelsesforretning.

En lodsejer eller bruger kan vælge at lade sig repræsentere af en anden. I det tilfælde skal man huske at udfylde en fuldmagt. En lodsejer eller bruger kan også medbringe sagkyndig bistand til mødet.

Ekspropriationskommissionen er den myndighed, der træffer beslutning om ekspropriation. Kommissionen er en selvstændig og uafhængig instans under Transportministeriet, hvis medlemmer ikke er undergivet instruktioner om den enkelte sags afgørelse.

Kommissionen består af 5 medlemmer, hvoraf formanden er jurist (kommissarius). Formanden, som er ansat ved Statens Ekspropriationer på Øerne, udtager 4 medlemmer, heraf 2 medlemmer fra en af transportministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en fælleskommunal liste. Desuden deltager en repræsentant for den pågældende kommune. Repræsentanten er uden stemmeret ved ekspropriationskommissionens møder.

Kommissionen bistås af en sagkyndig landinspektør også kaldet ”den ledende landinspektør” og en juridisk sekretær.

Kommissionen er en uafhængig instans, som vurderer anlægsprojektet og som efter besigtigelsesforretningen beslutter om anlægsmyndighedens projekt kan godkendes. 

De modstående parter ved en besigtigelsesforretning er anlægsmyndigheden på den ene side og lodsejeren/brugeren/borgeren på den anden side. Lodsejere, brugere og borgere får inden og ved forretningen mulighed for at stille spørgsmål til kommissionen og anlægsmyndigheden. De kan også komme med ændringsforslag og indvendinger mod det projekterede anlæg over for kommissionen.

Kommissionen er den uafhængige instans, som afgør eventuelle uenigheder mellem anlægsmyndigheden og lodsejeren/brugeren/borgeren.

Berørte lodsejere og brugere behøver ikke deltage ved en besigtigelsesforretning. Kommissionen vil under alle omstændigheder besigtige og bedømme anlægsprojektet. En lodsejer eller bruger kan vælge kun at deltage på et evt. offentligt møde eller ved besigtigelsen i marken. 

Hvis berørte lodsejere, brugere og borgere ikke ønsker at deltage fysisk i mødet med ekspropriationskommissionen, er der mulighed for at sende eventuelle bemærkninger til kommissariatet på komoe@komoe.dk eller oplyse dem telefonisk på tlf. 33 92 72 30.

Kommissionen har ikke mulighed for at tildele en godtgørelse for den tid, som du anvender på en besigtigelsesforretning. Ejerens tid anses som værende en del af ens forpligtigelser som lodsejer i varetagelsen af egne interesser.

Et offentligt møde starter med, at formanden for kommissionen (kommissarius) byder velkommen og præsenterer de fremmødte. Herefter præsenterer anlægsmyndigheden projektet for forsamlingen. De fremmødte kan efterfølgende stille spørgsmål til både kommissionen og til anlægsmyndigheden. På det offentlige møde opfordres de fremmødte til at stille generelle spørgsmål til projektet. Det kan f.eks. være spørgsmål til lovligheden eller til specifikke anlægsarbejder og metoder. Spørgsmål til specifikke ejendomme kan med fordel gemmes til besigtigelsen i marken. 

Af indkaldelsen til besigtigelsesforretningen vil der typisk være udarbejdet et (vejledende) program for besigtigelsesforretningen. Her fremgår mødetidspunkter og mødesteder langs eller nær linjeføringen af det pågældende projekt. Besigtigelsen af de fysiske forhold opdeles på den måde i mindre delstrækninger.

En besigtigelse i marken starter med første mødested- og tidspunkt, hvor formanden for kommissionen byder velkommen og præsenterer de fremmødte fra kommissionen. Herefter overtager anlægsmyndigheden ordet og gennemgår den pågældende delstrækning. Anlægsmyndigheden forklarer, hvad der skal ske på de berørte ejendomme på delstrækningen. Undervejs har både lodsejere, brugere, borgere og kommissionsmedlemmer mulighed for at stille opklarende spørgsmål og komme med indvendinger eller ændringsforslag.

Hvis en lodsejer eller bruger ønsker at tale med anlægsmyndigheden og kommissionen alene, vil det være muligt efter gennemgangen af delstrækningen.

Anlægsmyndigheden vil ofte inden besigtigelsesforretningen foretage afsætning af projektet med flag, så ekspropriationskommissionen og ejerne mv. lettere kan forholde sig til projektet. Anlægsmyndigheden skal derfor i forbindelse med opsætning af flagene have adgang til din ejendom. Flagene kan have forskellige farver. Ofte vil en centerlinje afmærkes med hvide flag, midlertidige arbejdsarealer med grønne flag, mens permanent arealerhvervelse afmærkes med røde flag. Flagenes farver og deres betydning kan du altid læse mere specifikt om i besigtigelsesmaterialet mv.  Anlægsmyndigheden fjerner hurtigst muligt flagene igen efter besigtigelsesforretningen. Hvis flagene står til gene, må du dog også gerne selv fjerne flagene.  

Kommissionen kan både godkende eller afvise et projekt eller dele heraf. Kommissionen kan også godkende et projekt med nogle forbehold, som anlægsmyndigheden skal rette det endelige projekt til efter. Det kan f.eks. være en ændret linjeføring eller et pålæg om, at anlægsmyndigheden skal udføre projektet på en bestemt måde for at skåne lodsejeren, naturen m.v.

Kommissionens beslutning kan ikke ændres af anden administrativ myndighed.

Alle berørte lodsejere og kendte brugere vil modtage en forhandlingsprotokol fra kommissariatet, som skildrer besigtigelsesforretningen. Forhandlingsprotokollen afsluttes med kommissionens vurderinger og bemærkninger. Forhandlingsprotokollen vil også være offentligt tilgængelig på kommissariatets hjemmeside www.komoe.dk.

Hvis kommissionen godkender projektet, anmoder kommissariatet Transportministeriet om ekspropriationsbemyndigelse ved at sende kommissionens protokol fra besigtigelsesforretningen til ministeriet. Transportministeriet hører herefter anlægsmyndigheden, om de ønsker det af kommissionen vedtagne projektet fremmet. Hvis projektet, som kommissionen har vedtaget, ønskes fremmet, giver ministeriet bemyndigelse til at foretage ekspropriation. Hvis kommissariatet modtager en ekspropriationsbemyndigelse fra Transportministeriet, fastsættes en dato for en ekspropriationsforretning. På ekspropriationsforretningen vil kommissionen f.eks.  tage stilling til størrelsen af en evt. erstatning, ordlyden af en servitut m.v.   

I visse tilfælde, f.eks. ved mindre og simple vejprojekter eller hvis en del af et projekt har ekstraordinær karakter, får kommissionen bemyndigelse til ekspropriation på forhånd. I de tilfælde vil kommissionen lave en såkaldt kombineret forretning, hvor der, f.eks. på samme dag, først udføres en besigtigelsesforretning og herefter en ekspropriationsforretning.