Arkæologisk forundersøgelse

Hvad er formålet med arkæologiske forundersøgelser?

Formålet med en arkæologisk forundersøgelse er at mindske risikoen for en forsinkelse af anlægsprojektet samt at afklare i hvilket omfang, der er bevaret arkæologiske spor på et areal og redegøre for deres udstrækning, bevaringstilstand og karakter.

Forundersøgelsen skal gøre det muligt for det lokale museum og/eller Slots- og Kulturstyrelsen at afgøre, om der er tale om væsentlige fortidsminder, og på den baggrund beslutte, om arealet eller dele heraf umiddelbart kan frigives til jordarbejde, om fortidsminderne skal bevares på stedet, eller om der skal foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse for at sikre fortidsminderne.

Må der laves arkæologiske forundersøgelser, inden der er eksproprieret?

Der må gerne laves arkæologiske forundersøgelser, inder der er eksproprieret. Hjemlen til at gennemføre arkæologiske forundersøgelser inden ekspropriation findes i ekspropriationsproceslovens § 3. De arkæologiske forundersøgelser kan dog kun ske inden for det fastlagte arbejdsareal, og lodsejeren og evt. brugere skal have besked mindst 14 dage, inden undersøgelserne begynder.

Hvem udfører de arkæologiske forundersøgelser?

Det er de lokale museer, der laver de arkæologiske undersøgelser. Hvis de finder noget, bliver det markeret, og museet og/eller Slots- og Kulturstyrelsen vil vurdere, om der er behov for større arkæologiske undersøgelser, som de i givet fald laver på et senere tidspunkt.

Anlægsmyndigheden betaler for forundersøgelserne og er ansvarlig for museets arbejde herunder udbetaling af erstatning for afgrødetab og strukturskade m.v.

Hvordan udføres den arkæologiske forundersøgelse?

Når det skal afklares, om der er vigtige arkæologiske anlæg på et areal, vil museet som hovedregel fjerne overjord/pløjelag ved at trække en række søgegrøfter. Mulden graves af til den gule undergrundsflade og lægges som en vold langs den ene side af grøfterne, mens eventuel råjord lægges for sig, så entreprenøren ved en senere tildækning kan foretage jord-/muldseparering. Dybden afhænger af muldlagets tykkelse men er oftest mellem 25-40 cm. Fortidsminderne i form af stolpehuller, gruber, grave m.v. er herefter synlige i undergrunden (råjorden) og kan registreres. Hvis det er muligt, foretages der udvidelser der, hvor koncentrationer af fortidsminder fordrer dette. Tracéets bredde medfører dog ofte, at det ikke er muligt at foretage udvidelser, hvorfor det kan være nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse af en større andel af de afdækkede arkæologiske spor for at opnå tilstrækkelig viden om deres karakter, alder og bevaringsgrad.

Hvad sker der efter den arkæologiske forundersøgelse?

Resultatet af den arkæologiske forundersøgelse vil enten være, at det specifikke areal frigives til anlægsarbejde, eller at der skal fortages en eller flere arkæologiske undersøgelser (udgravninger) for at kunne fortsætte anlægsarbejdet.

Det specifikke areal vil blive frigivet, hvis der kun findes få ubetydelige eller ingen arkæologiske levn. Selvom søgegrøfterne ligger rimeligt tæt, kan man ikke lokalisere alt ved en arkæologisk forundersøgelse. Fremkommer der vigtige arkæologiske levn i forbindelse med et senere anlægsarbejde, efter et areal er frigivet, skal anlægsarbejdet standses, og det lokale museum kontaktes.

Påvises der derimod vigtige arkæologiske levn ved forundersøgelsen, skal disse afgrænses, bevaringsforhold konstateres og en datering på de fundne anlæg foreligge i så høj grad som muligt.
Anlægsmyndigheden vil herefter kunne vælge enten at ændre på anlægsarbejdet for at skåne de fremkomne arkæologiske levn, eller at betale for en arkæologisk undersøgelse i de områder, hvor ændringer ikke kan lade sig gøre.

Må der laves arkæologiske udgravninger i forbindelse med forundersøgelsen?

En arkæologisk undersøgelse i form af en arkæologisk udgravning må først foretages, hvis der er indgået en aftale mellem anlægsmyndigheden og lodsejer eller fra den dag, hvor arealet er eksproprieret.

Gives der erstatning for den arkæologiske forundersøgelse?

Konkrete tab og ulemper, som forundersøgelserne evt. medfører, erstattes efter samme principper som skader og tab forårsaget af selve anlægsarbejderne, herunder afgrødetab og strukturskade m.v.

Erstatningen for afgrødetab vil blive afhandlet med ejeren af anlægsmyndigheden efter forundersøgelsernes afslutning på den pågældende ejendom. Der betales som udgangspunkt først for strukturskade efter afslutning af anlægsarbejdet, da der ikke betales for den samme skade to gange.

Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem lodsejer og anlægsmyndighed, har parterne mulighed for at få ekspropriationskommissionen til at fastsætte erstatningen for de midlertidige ulemper.