Gener fra anlæg

Gener fra et anlæg kaldes også ”naboretlige ulemper”. Der sondres overordnet mellem midlertidige ulemper og varige ulemper.

Midlertidige ulemper kan eksempelvis være støjgener fra anlægsarbejdet, forringede adgangsforhold, forringet synlighed for erhvervsejendomme m.v. De er karakteriseret ved, at det alene står på under anlægsarbejdet.

Varige gener/ulemper er karakteriseret ved, at det er det færdige anlæg (eksempelvis en ny motorvej, jernbane m.v.), der giver anledning til gener/ulemper. Dette kan være støj- og vibrationsgener, nærhed- og indbliksgener m.v.

Alle der føler sig berørt af anlægget kan klage over gener, som anlægget medfører. Ejeren/brugeren behøver ikke tidligere at have været omfattet af en ekspropriationsforretning. En klager kan eksempelvis også være en nabo til anlægget, som ikke har modtaget erstatning i forbindelse med ekspropriationsforretningen, da de ikke var direkte berørt i form af arealafståelse eller servitutpålæg m.v. Det kan også være ejere eller brugere, der tidligere har fået ekspropriationserstatning, men hvor grundlaget for erstatningsudmålingen har ændret sig væsentligt.

Du kan som udgangspunkt klage i op til et år efter at anlægget er færdigmeldt. Hvis tidsfristen er sprunget, har du muligvis stadig mulighed for at lægge sag an ved domstolene. 

Kommissarius (kommissionens formand) vil vurdere, om din klage/sag er egnet til behandling. Hvis sagen er egnet til behandling, vil kommissionen forelægge sagen for ekspropriationskommissionen. Kommissionen vil typisk vente med at behandle sagen til anlægget er færdigmeldt, da kommissionen først der kan få det fulde overblik over generne fra anlægget. Kommissarius vil herefter i mange tilfælde fastsætte et møde med klager, hvor kommissionen kommer ud og besigtiger ejendommen og vurderer generne.

For at der kan ydes erstatning skal ”den naboretlige tålegrænse” være overskredet.

Der en del lovgivning, der har til formål at beskytte naboer mod gener (eksempelvis støj, lys og lugt). Ved siden af denne lovgivning gælder den uskrevne naboret, hvor en nabo som udgangspunkt ikke skal finde sig i gener, der overskrider ”den naboretlige tålegrænse”. Den naboretlige tålegrænse fremgår ikke af nogen lov, men er derimod en grundsætning, der er udviklet af domstolens retspraksis. Hvis der ikke findes retspraksis inden for området, vil det være kommissionen, som første gang fastsætter tålegrænsen.

Det følger af domstolenes retspraksis, at en nabo til et anlæg må, som følge af den almindelige samfundsudvikling, tåle visse gener og et vist formuetab, og kun hvis tålegrænsen er overskredet, kan der blive tale om erstatning. Hvorvidt tålegrænsen er overskredet beror på en konkret vurdering af generne på ejendommen. Der kan derfor ikke gives et generelt svar på, hvornår den naboretlige tålegrænse er overskredet.

Du kan forholde dig til kommissionens afgørelse på tre forskellige måder. Du/I kan:

• acceptere erstatningsforslaget
• afvise afgørelsen (anmodning om kendelse)
• anmode om betænkningstid (skriftligt erstatningsforslag fremsendes)

acceptere erstatningsforslaget

Hvis du accepterer erstatningsforslaget, vil erstatningen senest blive udbetalt på den dato, som oplyses på ekspropriationsforretningen. Erstatningen vil som udgangspunkt blive indsat på din Nemkonto eller den konto, som du oplyste til kommissionen på forretningen.

afvise erstatningsforslaget (anmodning om kendelse)

Hvis du med sikkerhed ved, at du ikke ønsker at acceptere erstatningsforslaget, kan du bede om en kendelse på forretningsdagen. En kendelse er en skriftlig afgørelse, som indeholder kommissionens begrundelse for erstatningsfastsættelsen med stillingtagen til lodsejerens/brugerens angivelser samt et evt. erstatningsforslag. Også anlægsmyndigheden kan anmode om en kendelse.

En kendelse kan efterprøves af kommissariatets overinstans taksationskommissionen. Anmodning om efterprøvelse af kendelsen skal være skriftlig og sendes til kommissarius, således at den er kommissarius i hænde senest 4 uger efter, at udskrift af kendelsen er tilsendt dig. Det koster ikke noget at få efterprøvet en kendelse, men man skal være opmærksom på, at taksationskommissionen selv fastsætter en erstatning, og at deres afgørelse er bindende. Erstatningen kan derfor både sættes op, fastsættes til det samme eller sættes ned. Taksationskommissionens afgørelse kan indbringes for domstolene.

anmode om betænkningstid (skriftligt erstatningsforslag)

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du ønsker at acceptere eller afvise erstatningsforslaget, kan du anmode om betænkningstid. Kommissarius vil i det tilfælde sende et skriftligt erstatningsforslag. Også anlægsmyndigheden kan anmode om et skriftligt erstatningsforslag. Forslaget er enslydende med det erstatningsforslag, som er fremlagt på forretningen. Ejeren eller brugeren har fra afgivelsen af det skriftlige erstatningsforslag 14 dage til af acceptere erstatningsforslaget. De 14 dage regnes fra den dag, hvor kommissarius har sendt erstatningsforslaget.

Hvis erstatningsforslaget accepteres, udbetales erstatningen inden den dato, som fremgår af erstatningsforslaget til din Nemkonto eller til den konto, som du har oplyste til kommissionen på forretningen.