Bekendtgørelse
BESIGTIGELSE OG EKSPROPRIATION
Udvidelse af 132 kV højspændingsstation Eskilstrup
Guldborgssund Kommune
Nedenstående dag afholdes kombineret besigtigelse og ekspropriation i anledning af udvidelse af 132 kV højspændingsstation Eskilstrup.
Forretningen afholdes efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom og vedrører besigtigelse og ekspropriation af den i nedennævnte Fortegnelse nr. 1 opførte ejendom i Guldborgssund Kommune.
Tirsdag den 16. juni 2026
Forretningen begynder kl. 10.00 på adressen Sørupvej 6, 4863 Eskilstrup (ved parkeringsareal ved den eksisterende højspændingsstation), hvor projektet vil blive gennemgået.
Efter mødet vil ekspropriationskommissionen i fornødent omfang foretage besigtigelse i marken.
Under forudsætning af kommissionens godkendelse vil der i umiddelbar forlængelse af besigtigelsen ske ekspropriation fra den berørte ejendom, der er opført i Fortegnelse nr. 1 under lb.nr. 1.
Ejere, brugere og andre, der har interesser at varetage, indkaldes herved til at give møde. Grundejere, der efter det foreliggende projekt berøres af anlægget, modtager et eksemplar af
denne bekendtgørelse og bedes orientere eventuelle brugere om besigtigelsen og ekspropriationen.
Forslag til tekniske bestemmelser samt Fortegnelse nr. 1 med tilhørende planer er fremlagt til offentligt gennemsyn på kommissariatets hjemmeside.
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne,
Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø.
Tlf. 33 92 72 30, komoe@komoe.dk.
Den 12. maj 2026
Iben Held Jensen