Bekendtgørelse
BESIGTIGELSE
Etablering af højspændingsstation på Bornholm
Nedenstående dag afholdes besigtigelsesforretning i anledning af udbygning af etablering af højspændingsstation på Bornholm.
Forretningen afholdes efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom og vedrører ejendomme i Bornholms Regionskommune.
Tirsdag den 20. oktober 2026
Forretningen begynder kl. 10.00 med et offentligt møde på Hotel GSH, Strandvejen 79, 3700 Rønne, hvor projektet vil blive gennemgået.
Efter mødet vil ekspropriationskommissionen i fornødent omfang foretage besigtigelse i marken efter følgende tidsplan:
Forretningen fortsætter ca. kl. 11.30 med besigtigelse af den ejendom, der er opført i Fortegnelsen under lb.nr. 1.
Mødested: Matr. nr. 90c Aaker beliggende ca. 100 m nord for Vasegårdsvej 5, 3720 Aakirkeby.
Forretningen fortsætter ca. kl. 12.30 med besigtigelse af den ejendom, der er opført i Fortegnelsen under lb.nr. 2.
Mødested: ved Duegårdsvejen 4U, 3720 Aakirkeby.
De nødvendige ekspropriationer vil først ske senere.
Enhver, der berøres af anlægget, kan møde og udtale sig om projektet samt foreslå ændringer.
Grundejere, der efter det foreliggende projekt berøres af anlægget, modtager et eksemplar af denne bekendtgørelse og bedes orientere eventuelle brugere om besigtigelsen.
Kommissionens stillingtagen til projektet vil fremgå af kommissionens forhandlingsprotokol, og en udskrift heraf vil blive fremsendt til de lodsejere m.fl., der har fået tilsendt denne bekendtgørelse. Andre interesserede vil kunne rekvirere udskriften i kommissariatet. Besigtigelsesprotokollen vil blive lagt på kommissariatets hjemmeside: www.komoe.dk
Energinets forslag til tekniske bestemmelser med tilhørende planer er fremlagt til offentligt eftersyn på kommissariatets hjemmeside.
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne,
Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø.
Tlf. 33 92 72 30, komoe@komoe.dk.
Den 16. september 2026
Charlotte Münter